Vejledning i 8. klasse

I 8. klasse sker der mange ting i forhold til vejledning.

Alle elever deltager i:

Uddannelsesaftener, som elever har mødepligt til, og hvor forældre også opfordres til at deltage. 

Kollektiv vejledning 2 gange: 

Første kollektive vejledning i 8. klasse er i efteråret. Her skal du skal vælge, hvilke to uddannelser du vil besøge, når du skal på introkurser senere på året. Der kommer et hold vejledere på skolen og laver nogle workshops, som skal hjælpe dig med at træffe dette valg. Vi skriver på skolens intra, hvornår vi kommer på din skole.

Anden kollektive vejledning finder sted, når du har været afsted på introkurser. Her kommer der igen et hold vejledere  og har kollektiv vejledning med klassen, hvor du skal arbejde med dine oplevelser fra introkurserne og dele din viden med klassen. 

Uddannelsesguiden: www.ug.dk 

En god og vigtig side med en masse viden om uddannelse. Den ser vi på i vejledningen, og du kan bruge den hjemme sammen med dine forældre. På ug.dk finder man også evejledning, hvor man hele ugen kan træffe en vejleder at tale eller skrive med.  

Introkurser - besøg 2 uddannelser 

I foråret skal du og dine klassekammerater på introkurser. Det er besøg på to ungdomsuddannelser: èn uddannelse mandag-tirsdag, en anden uddannelse onsdag-fredag.
Se hvilken uge du skal afsted her 
Og se hvilke uddannelser du kan besøge, og hvordan du tilmelder dig her:
Elektronisk tilmelding til introkurser
Oversigt over uddannelser

Uddannelsesparathed i 8. klasse 

I 8. klasse vurderer lærerne og UU-vejlederen din og dine kammeraters uddannelsesparathed første gang. Det gør vi igen i 9. og evt. i 10. klasse. Målet er, at alle elever er parate til den uddannelse, de gerne vil starte på, når de går ud af 9. eller 10. klasse. Nogle elever har brug for lidt ekstra vejledning, eller hjælp fra skolen, til at blive klar eller til at finde den rigtige uddannelse. De elever er "endnu ikke uddannelsesparate". Hvis du endnu ikke er uddannelsesparat, er det skolens, UU-vejlederes, din og dine forældres opgave at finde ud af, hvad der skal til, for at du bliver parat.

Læs mere om uddannelsesparathedsvurderingen her

Hjælp til at blive uddannelsesparat:

Det er forskelligt, hvad man har brug for, for at blive uddannelsesparat. Du kan læse om det, din UU-vejleder kan hjælpe med her

Det er os, du møder

Allan Skov Eskebjerg